Arrangører

Kære foreningsledere og arrangører
NU starter tilmeldingen til Sommer i Sorø! Vi samler i år for 35. gang kommunens foreninger og institutioner om Sommerferieaktiviteter til kommunens børn og unge. Børnene har brug for os. Og så er det samtidig alle tiders chance for at vise din forening eller institution frem for nye medlemmer eller gæster inden efterårssæsonen begynder.

Tilmelding: Klik HER.
Den formelle deadline er 17. maj 2024, men udfyld bare skemaet, så lægger vi dine informationer on-line så snart som muligt!

Tilskud til foreninger
Tilskuddet til foreninger med gratis aktiviteter forventes i år at blive 200 kr./time pr. aktivitet til deling mellem instruktørerne. Med et maximum på 3 timer pr. dag og 24 timer i alt, medmindre andet er aftalt. Vi forventer, at der altid er mindst 2 instruktører/voksne tilstede. 

Send os ideer – også de løse!
Sommerferien er her før du aner. Og selv om ferien er lang, så haster det. Så send os din idé – også selvom aktiviteten ikke er helt på plads! Vi er klar til dialog og følger op på alt.

Inspiration
Hent gerne inspiration fra det seneste trykte Aktivitetshæfte 2019, som du finder HER.

Omfattende markedsføring.
Der vil blive udarbejdet og uddelt et inspirationsbrev til alle skoleelever i Sorø Kommune. Hjemmesiden Sommer i Sorø  vil desuden blive intensivt markedsført via postkort, Facebook og skole/elev/forældreplatformen AULA. Desuden arbejder vi på at gøre aktiviteterne tilgængelige direkte på mobiltelefonen via APP eller direkte link.

Daglig opdatering i lokale grupper på Facebook
Der bliver desuden ophængt plakater og/eller uddelt flyers på strategiske steder, daglige opdateringer med aktuelle aktivitetsforslag på lokale, sociale medier i hele kommunen samt ugentlige annoncer og omtaler i den lokale presse. 

Sikkerhed
Alt skal naturligvis gennemføres under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens aktuelle anbefalinger om hygiejne og kontakt. Bemærk i øvrigt at de gældende retningslinier om børneattest også gælder sommerferieaktiviteterne i Sorø Kommune.

Kærlig hilsen og på gensyn!

John Christoffersen
Sommer i Sorø

Ret til ændringer forbeholdes.