Kom og vær med til at spille rundt om nettet, verdensmester, ost eller måske bare en hel almindelig kamp. Måske vil du gerne lære at serve, slå clear eller måske bare ramme bolden 🙂
Er du allerede tilknyttet Sorø Badmintonklub, men vil gerne spille lidt i ferien, eller tænker du det kunne være sjovt at prøve at spille badminton? Så kom frisk.
Hvis der er tid/plads på banerne, så kan børn tage en voksen med, som også kan lade sig udfordre.
Medbring – indendørs sko, træningstøj og drikkedunk – hvis du har en ketcher, så tag gerne denne med ellers kan du låne en af os.
Hvis du vil være sikker på, at der er plads til dig i hallen, så tilmeld gerne senest dagen før på mail ckreilgaard@live.dk. Vi glæder os til at se dig – og have nogle hyggelige timer i hallen.
Dato/klokkeslæt
29/07/2024
Kl. 10:00 - 12:00
Lokation
Sorø Hallen - hal 2
Kategori Badminton