
KLASSISKE Børnekoncerter
Klassisk koncert i børnehøjde – en del af Sorø Historiske Festival – gratis entré
Kom med til en musikalsk formiddag, som er en varm optakt til Sorø Historiske Festival der finder sted umiddelbart efter i dagene 3 – 5 juli 2026.
Her vækkes tangenterne vækkes til live! De klassiske pianister, Ida Nystad og Magnus Wenzel Most og Sorø Historiske Festival inviterer små og store ører indenfor til en koncert, der er skabt specielt til de mindste børn. Der er gratis entré, så tag hele familien, naboen eller bedsteforældrene med under armen til en musikalsk formiddag.
Koncerten gentages tre gange:
Pedersborg Kirke: Tirsdag d. 30/6 kl. 10.00
Tersløse Kirke: Tirsdag d. 30/6 kl. 13.00
Fjenneslev Kirke: Onsdag d. 1/7 kl. 11.00
Ida og Magnus fører os gennem et program fyldt med kontraster. Undervejs fortæller de historier om musikken, så alle kan være med. Som de selv siger: “Vi spiller værker, som er smukke, sjove og lidt ‘farlige’, og vi glæder os helt vildt til at tage jer med på et musikalsk
eventyr!”
Vi har skabt en ramme, hvor alle kan føle sig hjemme. Vi lægger tæpper ud på gulvet, så man kan sidde lunt og godt helt tæt på klaveret. Det er en koncert på børnenes præmisser, og de
behøver ikke at sidde musestille – man må meget gerne både danse og vugge med til musikken! Som en hyggelig afslutning på formiddagen stemmer vi alle i og slutter af med et
par kendte fællessange.
Koncerten varer cirka 30 minutter og er målrettet børn i alderen 2-7 år, men både mindre søskende og større børn er naturligvis også meget velkomne. Når de sidste toner er klinget af, fortsætter hyggen i sognegården/våbenhuset, hvor vi serverer saftevand og kiks til alle børnene. Vi glæder os til en dejlig musikalsk formiddag fyldt med musik og masser af smil sammen med Ida Nystad og Magnus Wenzel Most! Også kaldet Løvehave koncerter.
Også en ganske stor tak til kirkerne, der deltager. Det er vi meget glade for, at de vil ligge kirke og rum til vores opvarmning i år.
Dato/klokkeslæt
01/07/2026
Kl. 11:00 - 11:30
Lokation
Fjenneslev Kirke
Kategori Historisk Festival
