Sommerbogen i Sorø

Vær med i Danmarks største og sjoveste læsekonkurrence for børn og vind flotte præmier.

Sommerferie er lig med leg, afslapning og selvfølgelig mange fantastiske oplevelser i selskab med alverdens forunderlige fortællinger. Sommerbogen er en sommerlæsningskampagne for alle børn i Sorø kommune. Kampagnen er for alle børn i alderen 6 – 15 år. 

Hvad skal børnene gøre for at være med: 

    Børnene henter et udfordringsark på biblioteket.

    Børnene læser 3 bøger og løser 10 af læseudfordringerne på udfordringsarket.

    Børnene udfylder de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket.

    Børnene afleverer det udfyldte udfordringsark på biblioteket, hvor de så modtager en bogpræmie. 

    Børnene er nu med i 2 lodtrækninger: bibliotekets sommerlæsningskonkurrence, hvor der trækkes lod om en gavekurv med både underholdende og spiselige ting.

OG så er børnene også med i den landsdækkende lodtrækning om Sommerbogens 3 hovedpræmier: Tøm en boghandel på 5 minutter.

God sommer og læselyst!

Information

Adgang:
Gratis

Arrangør:
Sorø Bibliotek

Sted:
Sorø Bibliotek, Storgade 7, Sorø

Alder:
6-15 år.

Kontakt:
Sorø Bibliotek. Tlf.: 57 87 70 10

Dato/klokkeslæt
20/07/2025
Kl. Hele dagen

Lokation
Sorø Bibliotek & Bykontor

Kategori
Biblioteket