
Gå på opdagelse i de vilde biers univers med naturformidlerne fra Kongskilde Naturcenter
Adopter en stenhumle og find ud af, hvordan du kan hjælpe de vilde bier
Har du nogensinde set en vild bi helt tæt på? Ved du hvad bierne spiser, eller hvor de sover om natten?
Kom på besøg i de vilde biers verden. Her kan du adoptere en vild bi, og få taget et portræt i vores bi-fotomat, få blomsterfrø så du kan så din bis livret. Vi tager stereolupper med, så du kan zoome helt ind på bierne og undersøge dem. Gå på opdagelse på vores kæmpe bi-plakat og find din nye yndlings bi.
Arrangementet foregår på Den Grønne Scene ved Sorø Bi-bliotek. Undervejs er der højtlæsning af bi-historier i børnebiblioteket.
Du kan låne vores nye bi-rygsæk med hjem, hvis du vil hjælpe de vilde bier, hvor du bor. I rygsækken er der lege og inspiration til, hvordan du kan bygge bihoteller, og sørge for at der er mad og drikke til din vilde bi.
Dato/klokkeslæt
10/08/2024
Kl. 10:00 - 12:00
Lokation
Den Grønne Scene
Kategori Biblioteket
